• Palvelumme
  • Insights
  • Ura
  • Media & uutiset
  • Tietoa meistä

Tilmelding

Vær opmærksom på, om du har pligt til at tilmelde dig f.eks. el- eller varmeforsyningsselskab. Det vil stå I din lejekontrakt, om du skal tilmelde dig. Hvis du som lejer skal tilmelde dig, så vil du på indflytningsdagen skulle foretage aflæsning af måleren, som du skal oplyse dit forsyningsselskab, når du tilmelder dig.

Opgørelse

Som lejer betaler du for det vand og varme, som udlejer sørger for at levere til din lejebolig. Betalingen vil, medmindre andet er angivet i din lejekontrakt, tilskrives som en tillægsydelse ved acontobetalinger. Med acontobetalinger betaler du som lejer et beløb svarende til det forventede forbrug forud for forbruget.

I forbindelse med opgørelsen af lejemålets vand- og varmeregnskab kan forbruget korrigeres, og dermed også ændre acontobeløbet, hvis der er behov for at tilpasse det. Ved opgørelsen af vand- og varmeregnskabet vil du som lejer enten skulle have penge tilbage, hvis dit forbrug har været mindre end forventet, eller du vil skulle betale en efterregning, hvis du har brugt mere vand og/eller varme end forventet.

Det er forskelligt fra lejemål til lejemål, hvornår vand- og varmeregnskaberne bliver opgjort. Hvilke perioder, der er gældende for din lejebolig, vil fremgå af din kontrakt. I lejekontrakten kan du se, hvornår skæringsperioden for både vand- og varmeregnskabet er. Der kan derefter gå op til fire måneder, før du modtager regnskabet fra Newsec.

Hvis du har mistet din opgørelse, kan du kontakte til din administrator for at få genfremsendt opgørelsen mod et mindre gebyr.

Hvis din opgørelse er højere end normalt, kan det skyldes flere faktorer, men de mest almindelige er:

Det har været koldere i vejret, eller den kolde periode har varet længere sammenlignet med seneste regnskabsperiode.

Varme- og vandpriserne er stigende, så vi betaler mere pr. enhed end tidligere.