• Palvelumme
  • Insights
  • Ura
  • Media & uutiset
  • Tietoa meistä
Giv dit forslag til generalforsamlingen de bedste muligheder for at blive vedtaget. Følg vores guide til det gode forslag.

Giv dit forslag til generalforsamlingen de bedste muligheder for at blive vedtaget. Følg vores guide til det gode forslag.

Som medlem i en andels- eller ejerforening er det vigtigt, at du deltager i generalforsamlingerne, da det er her, I bl.a. gennemgår budgetter, vælger bestyrelsen og behandler forslag fra medlemmer. Alle medlemmer i en andels- eller ejerforening har mulighed for at fremsætte forslag til foreningens ordinære generalforsamling.

Vær opmærksom på, at der i vedtægterne fremgår en frist for, hvornår forslaget senest skal være indsendt.

For at give dit forslag de bedste vilkår for at blive vedtaget, har vi lavet denne guide til, hvordan du opretter et forslag til en generalforsamling, hvad du skal være opmærksom på, have undersøgt inden osv.

Sådan udarbejder du et forslag til jeres generalforsamling

Vigtigst af alt:

  • Vær opmærksom på, at formalia (frister/offentliggørelsesmetode) i vedtægten skal være overholdt. Et forslag kan afvises af dirigenten, såfremt formalia ikke er overholdt eller forslaget ikke er tilstrækkeligt klart og/eller ikke indeholder tilstrækkeligt med informationer.
  • Forslagsteksten skal være enkel og gennemskuelig, og man skal huske, at man skal kunne stemme JA eller NEJ til forslaget.

Forslaget eller bilag skal desuden indeholde følgende informationer:

  1. Overskrift: Der bør anføres en overskrift, som er beskrivende for forslaget.
  2. Beskrivelse af forslaget: Der bør skrives en baggrund og motivation for forslaget, samt hvad forslaget går ud på. Svarer dit forslag på, hvad der skal ske, hvor det skal ske, hvornår det skal ske, hvilke personer, der bliver berørt af forslaget, og hvordan?
  3. Finansiering: Du bør oplyse, hvordan forslaget skal finansieres, hvis det koster penge. Skal der optages lån, indbetales kontant, betales over foreningens drift eller med forenings opsparede midler. Hvis forslaget medfører en stigning i boligafgiften/ejerforeningsbidraget skal det tydeligt fremgå, ligesom det skal fremgå, hvor meget det drejer sig om samlet set og for det enkelte medlem. Gælder det en andelsboligforening, skal du også redegøre for, hvilken betydning forslaget har for andelsværdien.
  4. Eventuelle vedtægtsændringer: Vær opmærksom på, om forslaget er eller bør være reguleret i vedtægterne og derved kræver en vedtægtsændring. Hvis det er tilfældet, bør der (gerne i samråd med en jurist eller advokat) – formuleres et forslag til vedtægtsændringer, som skal vedtages sammen med den øvrige del af forslaget.
  5. Henvisning til øvrige bilag: Hvis der vedlægges bilag til forslaget, bør du henvise til
    dem i forslaget, så det også fremover fremgår, at de har været en del af beslutningsgrundlaget.
  6. Navn (-e) på forslagsstiller (-e): Det skal fremgå tydeligt, hvem forslaget er stillet af.

Del artikel